Gratis e-læringsforløb

e-læringsforløb med Louise Klinge

Formål

Med afsæt i centrale pointer fra min forskning, stiller jeg her et gratis e-læringsforløb til rådighed, der skal styrke skoleglæde blandt børnene og arbejdsglæden blandt lærere og pædagoger.

Henover et skoleår kan medarbejdere og ledelse se video-oplæg med refleksionsspørgsmål på 8 møder. Dels for at få et fælles sprog og vidensfundament om relationskompetent praksis, og dels for at få faciliteret pædagogiske og didaktiske drøftelser, der støtter et forskningsbaseret børne- og læringssyn.

Videoerne kan også bruges på lærer- og pædagoguddannelsen.

Praktisk

E-læringsforløbet til medarbejderne består af 8 videoer, der kan ses på et månedligt team- eller personalemøde. Hver video varer ca. 15 min., og jeg formidler praksisnære pointer om relationskompetent praksis med konkret inspiration til små greb, man kan bringe i spil som lærer og pædagog.

Hver video afsluttes med refleksionsspørgsmål og et forslag til en afprøvning, som der følges op på i den næste video. 

Derudover er der en halv times video-oplæg på til ledelsen om at styrke forudsætningerne for medarbejdernes relationskompetente praksis.

Til skoleledelsen

Video til skoleledelsen
Videoen handler om hvordan man på organisatorisk niveau støtter medarbejdernes relationskompetente praksis – og dermed deres trivsels- og udviklingsstøttende samspil med alle børn og unge.

Louise Klinge: Relationskompetent praksis i pædagogiske kontekster

Ledsagende ny bog!
E-læringsforløbet kan med fordel ledsages af studier i bogen Relationskompetent praksis i pædagogiske kontekster fra 2025, som kan bestilles her

Plakatsæt

Ledsagende plakater
På skolen kan ophænges plakater med tilhørende postkort for at styrke et fælles sprog og viden om relationskompetent praksis. Plakatsættet består af 6 forskellige A2-plakater og tilhørende blokke med hver 50 postkort, koster samlet 2.000 kr. ekskl. moms og fragt, og bestilles på info@eduk.dk.

Til lærere og pædagoger

Video 0:
Intro-video

Video 1:
Afstemmere og fejlafstemmere
Husk at have printet relationscirklen til alle

Video 2:
Mentalisering

Video 3:
Nærvær og nervesystemet

Video 4:
Kompetencebehovet, kroppen og didaktikken

Video 5:
Samhørighedsbehovet og positive følelser

Video 6:
Autonomibehovet

Video 7:
Omsorgsetik og behovet for at bidrage

Video 8:
Konflikter og mindre skældud

Analyseark

Dette analyseark opsummerer de fem kendetegn ved relationskompetent praksis, som de viser sig i konkrete handlinger i undervisningen. Brug analysearket til refleksion over egen praksis, på studiet eller til kollegial/ledelsesmæssig observation.

Afsættet er ressourceorienteret, fordi analysearket leder blikket hen på de tidspunkter, hvor der handles relationskompetent med fokus på det, der er vigtigt at ‘findes og forstørre’. På den måde kan man som lærer/pædagog få bevidnet centrale dele af sin praksis, som bidrager positivt til børn og unges sociale og faglige trivsel.

filmkompagniet.dk kan du se film fra undervisningen i en 1., 2. og 7. klasse, hvor kendetegnene er i spil konkret praksis.

Observationsskema

Kickoff m. Louise Klinge

Flere skoler kan slå sig sammen og booke et fælles oplæg, der kan tjene som kickoff for e-læringsforløbet. 

Gennem en mosaik af oplæg, refleksion, forumteater og øvelser fokuseres på relationens betydning, kendetegn ved og forudsætninger for relationskompetent praksis. Oplægget kan tones i retning af børne- og læringssyn, udadreagerende adfærd eller motivation og deltagelsesmuligheder.

Professionelle skuespillere fra TeaterSpektrum levendegør dilemmaer fra skolehverdagen.

Supplerende oplæg

E-læringsforløbet tager udgangspunkt i min forskning og det efteruddannelsesforløb, som jeg har udviklet og afholdt sammen med en række meget dygtige fagpersoner i en årrække. Jeg kan derfor på det varmeste anbefale, at videoerne suppleres med fysiske oplæg om et eller flere af disse områder :

Abonnér på Eduks nyhedsbrev

I nyhedsbrevet, der kommer få gange om året, vil du blive informeret om nye udgivelser, begivenheder og gratis tilbud.

Dit fornavn, efternavn og din e-mailadresse indsamles udelukkende med henblik på at sende dig nyhedsbreve. Du kan til enhver tid afmelde dig via linket i nyhedsbrevet. Se også vores persondatapolitik.